3D print – ikke kun legetøj
Houseweb.dk, Teknologi ,

3D print – ikke kun legetøj

3D printer

Med 3D printeren der har været på markedet i efterhånden nogle år, oplever vi lige nu en udvikling der betyder at denne teknologi er blevet endnu mere spændende.

Med CAD softwaren er det muligt at printe prototyper, og i en kvalitet der efterhånden er brugbar. Og printerne er samtidig blevet billigere og billigere.

I mit tilfælde har jeg brugt de drone billeder vi tidligere har beskrevet og skabt en 3D model ud fra disse billeder i Autodesk Recap Photo. Eksporteret en punktsky, konverteret den til en .STL fil og printet den på en XYZprinting  da Vinci 2.0A Duo 3D Printer. Og kvaliteten er faktisk ok.

Hvorfor er det så interessant. Det er det fordi man selvfølgelig kan se meget på de skærme vi har idag, og også få en fornemmelse for de kurver der er i modellerne. Men det er noget bedre at få en 3D model i hånden, også i de meget komplekse tilfælde. Det giver en unik mulighed for at få det fulde indtryk af den overflyvning man har foretaget.